Musikhuset Aarhus
23., 24. og 27. august 2024
Læs anmeldelser og se billederne af tidens mest aktuelle opera
Martinůs The Greek Passion – en opera om en flygtningekrise og kristne værdiers relevans – er tidens mest aktuelle opera. Fra at have været glemt i årtier bliver The Greek Passion nu opsat verden over, hvilket endnu en gang beviser, at operagenren kan være med til at stille de sværeste spørgsmål. I Den Jyske Operas opsætning vil Martinůs overvældende musik, med sine forrygende store korelementer, også inkludere statister med flugterfaring for på den måde at udfordre grænsen mellem fakta og fiktion.
Se forestillingsbillederne fra The Greek Passion
Se billederne fra tidens mest aktuelle opera
Læs programindstik til The Greek Passion
En opera med attitude
Det, der bevægede komponisten Bohuslav Martinů til at skrive denne opera, påvirker os stadig i dag: mennesker på flugt og et samfund i splittelse. I The Greek Passion bliver publikum stillet overfor et af de sværeste spørgsmål. Hør her instruktør Philipp Kochheim fortælle hvilke.
Fra flugt til opera – på scenen står fire kvinder med en svær fortid til fælles
Ekstraordinært samarbejde om at stille skarpt på flygtningekriser
Den Jyske Opera, Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp har indgået et nyt og ekstraordinært samarbejde. Sammen stiller de to nødhjælpsorganisationer og Den Jyske Opera skarpt på flygtningekriser. For med mere end 108 millioner mennesker på flugt verden over er der ingen tvivl om, at flygtningekriser forårsaget af krige, interne landekonflikter og klimaforandringer hører til én af vor tids største udfordringer.
Handling
I en lille græsk landsby meddeler pastor Grigoris hvem af byens borgere, der er blevet tildelt en rolle i passionsspillet som Jesus, Judas, Maria Magdalene m.fl. til den kommende påskefest. En gruppe flygtninge, der er fordrevet fra deres hjem, bryder ind midt i påskeforberedelserne. Deres overhoved, præsten Fotis, appellerer inderligt til, at pastor Grigoris og landsbyen udviser kristen næstekærlighed. Der sættes spørgsmålstegn ved kristne værdier, når lokalsamfundet bliver splittet af spørgsmålet om, hvem der ønsker at hjælpe, og rollerne i passionsspillet sætter forskellige tanker i gang hos de medvirkende. Manolios, der spiller Jesus i passionsspillet, bliver, som tiden går, opslugt af sin rolle og meddeler, at han vil ændre sit liv for fremover at tjene Kristus. Han opfordrer sine medmennesker til at gøre gode gerninger og dele rigdommen med de fattige. Landsbyens overhoveder betragter Manolios som en trussel, og for øjnene af alle dømmes han som en farlig oprører og bliver udstødt af menigheden. Han erklærer, at hans hidtidige liv var en løgn og giver menneskehedens ugerninger skylden. Folket kræver hans død…
Spilleperiode
Danmarkspremiere: 23. august 2024
Spilleperiode: 23., 24. og 27. august 2024
Spillested: Musikhuset Aarhus
Fakta
Opera i 4 akter
Varighed ca. 2 timer og 35 min. inkl. pause
Sprog Synges på engelsk med danske overtekster
Musik og libretto Bohuslav Martinů
Førsteopførelse 6. juni 1961 i operahuset i Zürich, Schweiz
Co-produktion mellem Den Jyske Opera og Theater Osnabrück.
Introduktioner v/ Susanne Vinther
21. august - Generalprøve
Introduktion for unge og studerende kl. 11.15-11.30,
Caféscenen
23. august
Lang introduktion 18.30-18.55,
Lille sal
Kort introduktion 19.10-19.20,
2. balkon
24. august
Lang introduktion 14.00-14.25,
Lille sal
Kort introduktion 14.40-14.50,
2. balkon
27. august
Lang introduktion 18.30-18.55,
Lille sal
Kort introduktion 19.10-19.20,
2. balkon
Bohuslav Martinů (1890-1959)
Bohuslav Martinů blev født i 1890 i Polička i Tjekkiet. Han begyndte at studere violin som 6-årig og blev i 1913 optaget i Det Tjekkiske Filharmoniske Orkester. Som komponist havde han sin første succes med balletten Istar samt det symfoniske værk Efter midnat i 1922. Efter at have studeret ved den tjekkiske komponist, Josef Suk, blev han elev af Albert Roussel i Paris. Under 2. Verdenskrig måtte Martinů flygte til USA, hvor han underviste på Princeton University og Tanglewood. I 1957 tog han til Rom for at fungere som residenskomponist hos det Amerikanske Akademi. The Greek Passion blev oprindeligt bestilt af Royal Opera House i London i 1957, men blev afvist. Operaen blev omskrevet og fik premiere i Zürich i 1961 – to år efter komponistens død.
The Greek Passion - akt for akt
1. akt
Præsten Grigoris udpeger de medvirkende til den forestående påskefest, herunder Yannakos som apostlen Peter, og Panait, der mod sin vilje skal spille Judas, samt Katerina som Maria Magdalene. Præsten beslutter, at Jesus skal spilles af Manolios, som ikke synes, at han er værdig til det.
En gruppe flygtninge, der er fordrevet fra deres hjemland, bryder ind midt i påskeforberedelserne. Deres overhoved, præsten Fotis, beder om optagelse hos præsten Grigoris og appellerer indtrængende til kristen næstekærlighed. Grigoris afviser gruppen af flygtninge som han tillægger alvorlige synder, som Gud ville straffe dem for.
Manolios har medlidenhed med flygtningene og sørger for, at de må slå sig ned uden for sognet. De tager taknemmeligt imod stedet og lover højtideligt at ernære sig ved deres hænders arbejde.
2. akt
Rollerne i det forestående passionsspil sætter forskellige tanker i gang hos de medvirkende.
Ladas, en gammel gnier, ansporer Yannakos, som skal spille Peter, til en tvivlsom byttehandel: Han skal stille mad og drikke i udsigt til flygtningene og som modydelse forlange at få deres medbragte ejendele.
Men da Yannakos ser de nødlidende, men dybt troende mennesker, erkender han sin fejltagelse og beder præsten Fotis om forladelse og får den.
Yannakos konfronterer Manolios med hans hykleri: Hvor meget af det, som det drejer sig om i passionsspillet, lever han faktisk op til?
3. akt
Manolios hjemsøgts af sin dårlige samvittighed. I hemmelighed begiver han sig hen til Katerina, som han begærer, til trods for, at han er forlovet med Lenio. Pint af deres forbudte følelser giver de afkald på hinanden.
Manolios, der i mellemtiden er blevet helt opfyldt af sin opgave med Jesus-rollen, forkynder til sin menighed, at han vil ændre sit liv for fremover at tjene Kristus. Han opfordrer sine medmennesker til at gøre gode gerninger og dele rigdommen med de fattige.
4. akt.
Lenio har forladt Manolios til fordel for den unge hyrde Nikolios. Brylluppet bliver fejret. For øjnene af alle dømmes Manolios som en farlig oprører. Med billigelse fra et stort flertal bliver Manolios forstødt fra menigheden. Han bekender, at hans hidtidige liv var én eneste løgn og giver menneskehedens ugerninger skylden. En sådan verden burde der sættes ild til! Folket kræver hans død. Panait eksekverer dommen.
Måneder senere: Det er jul. Anført af præsten Fotis drager flygtningene videre.
Holdet bag
Andreas Hotz
Dirigent
Philipp Kochheim
Instruktør
Barbora Hamalová
Instruktør af genopsætning i Musikhuset Aarhus
Uta Fink
Scenograf og kostumedesigner
Anders Poll
Lysdesigner
Andreas Hotz
Dirigent
Philipp Kochheim
Instruktør
Barbora Hamalová
Instruktør af genopsætning i Musikhuset Aarhus
Uta Fink
Scenograf og kostumedesigner
Anders Poll
Lysdesigner
Andreas Hotz
Andreas Hotz har været chefdirigent ved Theater Osnabrück siden sæson 2012-13. Andreas Hotz optræder regelmæssigt med mange orkestre i udlandet, herunder Konzerthausorchester Berlin, Radio Symphony Orchestra Frankfurt, Melbourne Symphony Orchestra og Israel Chamber Orchestra. Han var indtil 2008 den eneste tyske dirigent, der var prisvinder af den berømte, internationale Sir Georg Solti dirigentkonkurrence. Andreas Hotz dirigerede Philipp Kochheims iscenesættelse af The Greek Passion i 2022 på Theater Osnabrück.
The Greek Passion er Andreas Hotz’ debut på Den Jyske Opera.
Philipp Kochheim
Philipp Kochheim er født i Hamborg og nu bosat i Aarhus, hvor han er operachef fra maj 2017 til maj 2024. På Den Jyske Opera står han bag Den Danske Serie, der udforsker dansk musikhistories rigdom med nye, gamle og glemte operaer.
Han har iscenesat Den Jyske Operas opsætninger af Passageren (2018), som var nomineret til en Reumert og fik publikumsprisen for Årets Forestilling, María de Buenos Aires (2019), Michael Kohlhaas (2019), Bortførelsen fra seraillet (2020), Greven af Luxembourg (2022), Sunset Boulevard (2022) og La Vendetta / I Pagliacci (2022). Han var librettist og instruktør på I går og i morgen (2020), der vandt P2 Prisen for Årets Begivenhed samt den reumertnominerede Inkognito Royal (2021). I efteråret 2023 instruerer han H.C. Andersens operaeventyr, Ravnen, med musik af J.P.E. Hartmann, og i foråret 2024 instruerer han Massenets knuste hjerters opera nr. 1, Werther.
Philipp Kochheim har studeret kunsthistorie, teatervidenskab, økonomi og litteratur på Ludwig Maximilians-Universität i München. Han har arbejdet som operainstruktør siden år 2000. Fra 2004-2008 var han kunstnerisk leder på Staatstheater Darmstadt og fra 2013-2017 operachef på Staatstheater Braunschweig. Her vandt hans ukonventionelle repertoirelægning international anerkendelse bl.a. med flere nomineringer i kategorien Årets Iscenesættelse i magasinet Opernwelt.
Han er kendt for at blande nyt og gammelt og finde glemte og oversete værker frem blandt operaer, skuespil og musicals. Han har givet nyt liv til værker som Jenö Hubays Anna Karenina, Bernard Herrmanns Stormfulde højder, Riccardo Zandonais Giulietta e Romeo og Jacques Halévys L’Éclair samt iscenesat verdenspremierer af komponister som Alexander Goehr og Erkki-Sven Tüür.
Han har instrueret operaer i bl.a. Kassel, Graz, Dortmund, Heidelberg, Berlin, Mannheim og Bonn. Han modtog en af Tysklands vigtigste teaterpriser, Dr. Otto-Kasten-Preis, for sin Così fan tutte i 2003. Af andre priser kan nævnes: Götz-Friedrich-prisen (2004) for Wagners Tannhäuser i Heidelberg, den Hamborg-baserede Rolf-Mares-pris (2013) for opførelsen af den ukendte Lauter Verrückte af Simon Mayr på Hamburger Kammeroper og den prestigefulde Österreichischer Musiktheaterpreis (2019) for opsætningen af musicalen Ragtime.
Barbora Hamalová
Barbora Hamalová er født i Tjekkiet og har studeret kunsthistorie på universitetet i Olomouc, Tjekkiet. Hun har arbejdet som instruktørassistent på Theater Osnabrück, Theater Magdeburg og Landestheater Schwaben i Tyskland samt nationalteatrene i Prag, Brno og Ostrava. Hun var instruktørassistent på Rossinis Askepot på nationalteatret i Brno og Martinůs Ariane på nationalteatret i Ostrava. Barbora Hamalová var instruktørassistent for Philipp Kochheim i hans iscenesættelse af The Greek Passion i 2022 på Theater Osnabrück.
The Greek Passion er Barbora Hamalovás første engagement på Den Jyske Opera.
Uta Fink
Uta Fink er født i Frankfurt am Main, og har en Master of Fine Arts fra University of California San Diego. Hun har siden 1980’erne designet kulisser og kostumer til adskillige operaer og skuespil i USA og Tyskland.
Hun har designet scenografi og kostumer til flere operaer, som Philipp Kochheim har iscenesat, herunder Tosca, Don Carlo samt The Greek Passion i 2022 på Theater Osnabrück.
The Greek Passion er Uta Finks første engagement på Den Jyske Opera.
Anders Poll
Anders Poll har været teknisk chef på Den Jyske Opera siden 2017, hvor han har designet lys til L’Amico Fritz (2015), Kleopatra (2019), Michael Kohlhaas (2019), I går og i morgen (2020), Inkognito Royal (2021), Aida (2021), Greven af Luxembourg (2022), Sunset Boulevard (2022), La Vendetta / I Pagliacci (2022), Ravnen (2023), The Greek Passion (2024) og Madama Butterfly (2024).
Anders Poll har designet lys til flere balletter og operaer, herunder Lulu på Det Kgl. Teater, Siciliansk vesper på Royal Opera House i London og komedien Tartuffe på Theater Lüneberg.
Medvirkende
Rhys Jenkins
Pastor Grigoris
James Edgar Knight
Manolios
Michael Ha
Yannakos
Amira Elmadfa
Katerina
Stephanie Hershaw
Lenio
Norbert Schmittberg
Panait
Mikołaj Bońkowski
Fotis, præst
Sten Byriel
Archon /Gammel mand
Andreas Winther
Kostandis
Erik Bekker Hansen
Ladas, præst / Ekko 1
Al Dresden Ramos
Michelis, Archons søn / Ekko 2
Ivar Magnus Sandve
Nikolios
Bolette Bruno Hansen
En kvinde
Morten Wang
Dmitri
Jens Jagd
Andonis, barber
Lina Valantiejute
Despinio, flygtning
Den Jyske Operas Kor
Kor
TalentU
Unge sangere fra TalentU
Aarhus Symfoniorkester
Orkester
Rhys Jenkins
Pastor Grigoris
James Edgar Knight
Manolios
Michael Ha
Yannakos
Amira Elmadfa
Katerina
Stephanie Hershaw
Lenio
Norbert Schmittberg
Panait
Mikołaj Bońkowski
Fotis, præst
Sten Byriel
Archon /Gammel mand
Andreas Winther
Kostandis
Erik Bekker Hansen
Ladas, præst / Ekko 1
Al Dresden Ramos
Michelis, Archons søn / Ekko 2
Ivar Magnus Sandve
Nikolios
Bolette Bruno Hansen
En kvinde
Morten Wang
Dmitri
Jens Jagd
Andonis, barber
Lina Valantiejute
Despinio, flygtning
Den Jyske Operas Kor
Kor
TalentU
Unge sangere fra TalentU
Aarhus Symfoniorkester
Orkester
Rhys Jenkins
Baryton
Nationalitet: Walisisk
Uddannelse: Royal Northern College of Music, Manchester / Royal Conservatoire of Scotland, Glasgow
Udvalg af tidligere roller: Falstaff (Falstaff), Rigoletto (Rigoletto), Hollænderen (Den flyvende hollænder)
Engagement på Den Jyske Opera: The Greek Passion (2024), Madama Butterfly (2024)
James Edgar Knight
Tenor
Nationalitet: Australsk
Uddannelse: Juilliard School, New York / Mannes School of Music, New York
Udvalg af tidligere roller: Peter Grimes (Peter Grimes), Don Carlo (Don Carlo), Cavaradossi (Tosca).
The Greek Passion er James Edgar Knights første engagement på Den Jyske Opera.
Michael Ha
Tenor
Nationalitet: Sydkoreansk
Uddannelse: Hochschule für Musik Freiburg / Universität Mozarteum Salzburg, Østrig
Udvalg af tidligere roller: Nemorino (Elskovsdrikken), Walther von der Vogelweise (Michael Kohlhaas), Cavaradossi (Tosca)
Engagement på Den Jyske Opera: The Greek Passion (2024), La Vendetta / I Pagliacci (2022), Michael Kohlhaas (2019), Elskovsdrikken (2017)
Amira Elmadfa
Mezzosopran
Nationalitet: Tysk
Uddannelse: Universität Wien / Hochschule für Musik Karlsruhe
Udvalg af tidligere roller: Dorabella (Così fan tutte), Donna Elvira (Don Giovanni), Hans (Hans og Grete)
The Greek Passion er Amira Elmadfas første engagement på Den Jyske Opera.
Stephanie Hershaw
Sopran
Nationalitet: Britisk
Uddannelse: Royal College of Music, London / Royal Welsh College of Music, Cardiff i Wales
Udvalg af tidligere roller: Zerlina (Don Giovanni), Romilda (Xerxes), Najade (Ariadne på Naxos)
The Greek Passion er Stephanie Hershaws første engagement på Den Jyske Opera.
Norbert Schmittberg
Tenor
Nationalitet: Tysk
Uddannelse: Sangstuderende hos Sylvia Geszty
Udvalg af tidligere roller: Otello (Otello), Erik (Den flyvende Hollænder), Tannhäuser (Tannhäuser)
Engagement på Den Jyske Opera: The Greek Passion (2024), Madama Butterfly (2024)
Mikołaj Bońkowski
Bas
Nationalitet: Polsk
Uddannelse: Akademia Muzyczna im. Karola Lipińskiego we Wrocławiu, Polen / Hochschule für Musik Carl Maria von Weber Dresden
Udvalg af tidligere roller: Zuniga (Carmen), Polyphemus (Acis & Galatea), Uberto (La serva padrona)
The Greek Passion er Mikołaj Bońkowskis første engagement på Den Jyske Opera.
Sten Byriel
Basbaryton
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium / Operaakademiet, København
Udvalg af tidligere roller: Coline (La bohème), Baron Ochs (Rosenkavaleren), Sir Morosus (Die Schweigsame Frau). Alle tre på Den Jyske Opera.
Andreas Winther
Baryton
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Musikhochschule Lübeck / Syddansk Musikkonservatorium, Odense
Udvalg af tidligere roller: Kostandis (The Greek Passion), Sakristanen (Tosca), Zaretskij (Eugen Onegin), Le Dancaïro (Carmen)
Fast medlem af Den Jyske Operas Kor
Erik Bekker Hansen
Tenor
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Nordjysk Musikkonservatorium
Udvalg af tidligere roller: Arturo (Lucia di Lammermoor), Gastone (La Traviata), Pélégrin (Greven af Luxembourg)
Fast medlem af Den Jyske Operas Kor
Al Dresden Ramos
Tenor
Nationalitet: Filippinsk
Uddannelse: Conservatori Superior de Música del Liceu / Escola Superior de Música de Catalunya, Barcelona
Udvalg af tidligere roller: Don Ottavio (Don Giovanni), Robert (Greven af Luxembourg), Ferrando (Così fan tutte)
Ivar Magnus Sandve
Tenor
Nationalitet: Norsk
Uddannelse: Operahøgskolen i Oslo
Udvalg af tidligere roller: La Remendado (Carmen), Tamino (Tryllefløjten), Nemorino (L’elisir d’amore)
The Greek Passion er Ivar Magnus Sandves første engagement på Den Jyske Opera.
Bolette Bruno Hansen
Mezzosopran/Alt
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus
Udvalg af tidligere roller: Filipjevna (Eugen Onegin), Kabanicha (Katja Kabanova), Marcellina (Figaros Bryllup)
Fast medlem af Den Jyske Operas Kor
Morten Wang
Baryton
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus
Udvalg af tidligere roller: Alcindoro (La bohème), Le Dancaïro (Carmen), Fyrst Basil Basilowitsch (Greven af Luxembourg)
Fast medlem af Den Jyske Operas Kor
Jens Jagd
Tenor
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Nordjysk Musikkonservatorium / Syddansk Musikkonservatorium
Udvalg af tidligere roller: Spoletta (Tosca), Triquet (Eugen Onegin), Armand Brissard (Greven af Luxembourg)
Fast medlem af Den Jyske Operas Kor
Lina Valantiejute
Sopran
Nationalitet: Litauisk
Uddannelse: Musikakademiet i Vilnius / Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus
Udvalg af tidligere roller: Marguerite (Faust), Violetta (La Traviata), Donna Anna (Don Giovanni)
Fast medlem af Den Jyske Operas Kor
Den Jyske Operas Kor
Den Jyske Operas Kor består af professionelle sangere, som primært medvirker i Den Jyske Operas operaforestillinger i hele Danmark. Koret kan tilmed opleves i sceniske operakoncerter og korkoncerter med klaverakkompagnement.
Koret samarbejder herudover med landets symfoniorkestre, heriblandt landsdelsorkestrene og andre ensembler om filharmoniske koncerter - både alene og sammen med dygtige amatørkor.
Koret har igennem snart to årtier optrådt med de traditionsrige julekoncerter Julesang & Messingklang sammen med Prinsens Musikkorps under ledelse af nogle af Danmarks dygtigste dirigenter og begejstret i tusindvis af tilhørere.
Den Jyske Operas Kor indgår i mange forskellige sammenhænge og events på den kulturelle scene i og uden for Aarhus, og korets medvirken i Opera i Parken er blevet en fast del af sommerprogrammet.
Koret optræder også som solister i forestillinger samt i sceniske operakoncerter og koncerter med akkompagnement. Sangerne i koret optræder desuden som solister i andre sammenhænge og som formidlere af opera ved introduktioner før forestillinger, i workshops på skoler, ved sangcaféer på plejehjem og i samarbejdsprojekter.
Den Jyske Operas Kor ledes af musikchef Christopher Lichtenstein.
TalentU
TalentU er Den Jyske Operas talentudviklingsprogram for unge mellem 16 og 22 år. Programmet er for alle unge med interesse og talent for musikdramatik. Hos TalentU tilbydes de unge en helt særlig vekselvirkning mellem praktisk træning og medvirken i operaforestillinger i forskellige formater. Fælles for produktionerne er, at TalentU hver gang samarbejder med og udvikles, understøttes og udfordres af professionelle scenekunstnere. Træningen består i sang, drama, kor, kropsligt arbejde og improvisation.
Aarhus Symfoniorkester
Drevet af rå symfonisk kernekraft og mere end 80 års erfaring med at tegne byens lyd står Aarhus Symfoniorkester som et musikalsk vartegn for hele den midtjyske landsdel. Hver uge byder orkestret på nye store oplevelser – for det klassiske publikum, for familier, for skolebørn eller for filmelskere. Med base i Musikhuset Aarhus har Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester et tæt samarbejde om opera, koncerter og ambitiøse projekter med stjerner fra ind- og udland.
Om længslen efter et menneskeligt samfund
af Juliane Piontek
”Jsem doma…” – ”Jeg er hjemme…” lyder indskriften på den store tjekkiske komponist Bohuslav Martinůs grav. Han har stadig forbløffende svært ved at skaffe sig gehør hos et bredere publikum. Alligevel bliver ethvert møde med hans musik til en bevægende oplevelse. Den overmander en med en kølig forårsvinds styrke og rammer lige midt i hjertet, men uden nogensinde at være i fare for at glide ud i det flade eller endda kitschede. Martinůs musik bliver næret af de folkelige rytmer og melodier i hans bøhmiske hjemland, som han forlod, da han var 33 år, og som han først måtte vende hjem til ti år efter hans død: I en aktion i nattens mulm og mørke blev hans jordiske levninger bragt til Polička fra Basel af nogle tjekkiske kulturfunktionærer. En makaber historie fra Den Kolde Krig.
Martinůs livsbane ligner mange af hans samtidiges: En flugt fra nazisterne ind i det amerikanske, uelskede eksil, forbundet med det dybe ønske om at vende tilbage efter krigens afslutning. Men den politisk-ideologiske udvikling i Tjekkoslovakiet afholdt Martinů fra dette, således at han i 1956 nødtvunget flyttede til sit eksil i Schweiz, hvor han døde tre år senere.
Martinů vidste, hvad det vil sige at måtte opsige sit hjemland på grund af trusler udefra, og således kan det ikke undre, at det var en indre trang for ham at vie en opera – hans femtende – til nogle fordrevnes skæbne.
Efter lang søgen fandt han det ønskede forlæg i Nikos Kazantzakis’ roman Den evige vandring opad. De to kunstnere kom i kontakt med hinanden og blev hurtigt enige: ”Jeg har læst din libretto opmærksomt. Den er meget klar. Jeg har ikke brug for at ændre noget. Du ved selv bedst, hvad der kan tjene din musik, og i operaer står musikken på førstepladsen”, skrev Kazantzakis, hvis mest berømte roman er Spil for mig, Zorbas, der blev filmatiseret med titlen Zorba - Grækeren og som vandt tre Oscars i 1964.
I efterkrigstidens Europa blev der i første omgang ikke taget imod operaen: Uropførelsen, der var planlagt til at finde sted på Covent Garden-operaen i London i 1957, fandt ikke sted. Librettoen var ikke særlig interessant og musikken nærmest improviseret, lød den sønderknusende dom. I to år sled og slæbte Martinů med en omarbejdelse for overhovedet at give operaen en chance.
Uropførelsen af denne 2. version fandt slutteligt sted i Zürich i 1961, to år efter Martinůs død. Men frem til rehabiliteringen af den oprindelige version tog det yderligere næste 40 år. Først i 1999 blev den opført ved festspillene i Bregenz. At spille denne er i mellemtiden blevet en selvfølgelighed.
Kristus genkorsfæstes
af Philipp Kochheim
The Greek Passion kaldes for tidens mest aktuelle opera og i betragtning af de mere end 100 millioner flygtninge på verdensplan, er der bestemt noget om snakken.
Men ser man nærmere på Martinůs opera fra 1961, får man forbløffende lidt at vide om flygtningene – næsten kun at de er blevet fordrevet fra deres hjemland. Librettoen siger ikke meget om de nærmere sammenhænge eller de enkelte skæbner. I The Greek Passion viser Martinů sit publikum et hermetisk lukket samfund som trives, har nok af alting og som stadig forsikrer sig selv om rigtigheden af de mange kristne værdier. Allerede i operaens begyndelse konstateres det: ”This world is a real success; it is paradise”
Her undrer man sig allerede, for de, som allerede befinder sig i Paradis, har vel næppe brug for den kristne lære om frelse, som indbyggerne jo netop er i gang med at vie et årligt passionsspil til? Først da de fremmede flygtninge uventet dukker op, åbenbares det, hvor hult samfundets selvfortælling om kristne værdier klinger, idet landsbyboerne ikke engang kan nå frem til den vel vigtigste kristne dyd: næstekærligheden. Man sværter de hjemløse til, kalder dem ”inficerede” og forviser dem fra stedet for atter uforstyrret at kunne være for sig selv i forsikring om ens egen fromhed. Paradiset fremstår som ”hortus conclusus” – adgang forbudt for fremmede.
Her kunne operaen allerede have fundet sin sørgelige slutning, hvor man hurtigt kommer til at tænke på vores nutid og de folk, som vil bygge mure omkring Europa, men så dukker fårehyrden Manolios op. Han vover det uhyrlige, nemlig at forholde sig til de kristne værdier og tage dem alvorligt, fordi han ikke kan bære de sultende børn og hans medmenneskers elendighed. Her holder han samtidig et spejl op for sine naboers ynkelighed, angst og egoisme. Konsekvensen bliver, at han fordømmes og udstødes af sin kirke. Vi oplever, hvordan han som en ren og enfoldig person fuldstændig helliger sig Kristus – frem for blot at tage kristendommen for at være ritualer og traditioner. Det er, som om han vil grundlægge sin egen civilisation på ny og anbringe det på et mere fast fundament. Derved skaffer Manolios sig, som en stadig voksende karismatisk fører, flere fjender, end han kan holde i skak, og han krænker uskrevne regler hos det i bund og grund veltilfredse landbyssamfund. Da det ikke lykkes at lukke munden på ham, stemples han som terrorist og kan på den måde tilintetgøres.
I sommerens opsætning af The Greek Passion har vi ladet os inspirere af de romerske katakomber, altså de første kristnes dødebyer, og samtidig har vi udbygget dette med en designmæssig kølighed til at være det hæmningsløst kapitalistiske velstandssamfunds elegante bikube.
Det handler altså i mindre grad om de egentlige flygtninge i Martinůs store opera. Disse fungerer nærmere som en ufrivillig katalysator. Det handler langt mere om et samfund, som ikke kan opretholde sit eget værdigrundlag, og som forfølger dem der tænker anderledes. Dermed handler det måske også om os?
The Greek Passion er en co-produktion mellem Den Jyske Opera og Theater Osnabrück. Operaen havde premiere 22. april 2022 i Tyskland.
Tak til
Andre store oplevelser
